Velkommen!

- Dit næste skridt skridt mod en positiv forandring starter her...


Du er allerede godt på vej. Det vigtigste er beslutningen om, at du vil noget andet – noget bedre. Og den har du taget. Jo før du kommer i gang, jo hurtigere vil du mærke en reel forskel.


Jeg hjælper dig med konkrete værktøjer, struktur og en tydelig retning, så du kan skabe et liv med mere glæde, mindre stress, mindre tankemylder og færre

bekymringer. Sammen arbejder vi på at styrke dit selvværd og give dig en hverdag, hvor du trives – ikke bare overlever.

Forandring kræver mod og indsats, men du kan nå det, du ønsker.


-Jeg ved det, for jeg har selv stået samme sted...





Hejsa!

Jeg hedder Lisa og er vokset op på Vestegnen med min mor, far og storesøster. I dag er jeg bosat i hjertet af Sjælland sammen med min mand og vores to børn - på henholdvis 16 og 19 år.

Jeg elsker Danmark og at bo midt i den skønne natur tæt på skov, mark, luft og vand.


Jeg har en faglig baggrund inden for HR, arbejdsmiljø, rådgivning, coaching og konflikthåndtering.


Jeg har selv været igennem et stressforløb, hvor jeg endte ud i en depression.

Jeg har haft alkohol- og stof misbrug samt angst meget tæt inde på livet. Vi har ADHD i familien, og så har vores datter haft en spiseforstyrrelse...


"Det er gennem modstand, at vi opdager vores styrke"


Og netop ovenstående livserfaringer har skubbet mig i den retning jeg i dag befinder mig i, og er årsagen til, at jeg blandt andet blev uddannet- og certificeret mentaltræner ved Lyngemetoden. Jeg får nemlig energi af at hjælpe andre, der befinder sig i lignende situationer, og følge dem på deres rejse mod et lykkeligere liv.






Mentaltræning?

Som mentaltræner hjælper jeg dig med at udvikle din mentale styrke ved hjælp af samtaler, konkrete værktøjer samt et skræddersyet forløb der, er tilpasset netop din livs situation og dine ønsker for fremtiden.


Du lærer at håndtere stress, undgå unødige bekymringer, skabe struktur i din hverdag og i det hele taget være mere taknemmelig og positiv. Du vil opnå et større selvværd, og du vil blive langt mere bevidst om de mønstre og vaner, du handler ud fra nu, og hvordan du undgår det fremadrettet.

I takt med at du selv udvikler dig, vil du opleve, at dine omgivelser forandres, og at du har langt nemmere ved at leve efter dine egne værdier.


Desværre er det et faktum, at  flere og flere danskere i alle aldre bliver syge af at være mentalt overbelastede.


I en usikker verden der konstant stiller krav til vores præstationer, relationer og evne til at håndtere uforudsete udfordringer, er det afgørende, at du arbejder med din mentale styrke, så du lærer at navigere igennem livets uundgåelige op- og nedture. Du får værktøjerne til at skabe balance, ro og overskud, hvilket hjælper dig med at tage bedre beslutninger og forfølge dine drømme og mål med langt større overbevisning.


Der er andre der har gjort det før dig - endda med stor succes! - Derfor ved jeg at du også kan!














"At styrke dit mentale helbred er ikke et tegn på svaghed.

Det er en investering i din styrke, dit mod og din evne til at leve livet fuldt ud"

Udtalelser

Jeg har gennem det seneste år haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Lisa igennem Lyngemetoden. Lisa har været en god støtte og har udfordret mig på områder jeg selv har gemt lidt væk. Lisa har været med til at give mig bedre selvværd og mod til at jeg har turde tage action på ting som kan være med til at give mig en bedre fremtid. Mine varmeste anbefalinger til Lisa!

Louise

Kære Lisa.
Vores venskab går 20 år tilbage. Jeg har gennem mange år haft stor glæde af din visdom og guidning. Din evne til at lytte og forstå har haft en enorm betydning for mig. Du har haft en naturlig evne til at skabe tryghed og balance, hvilket gør det nemt at åbne op og arbejde med de ting, der ellers kan være svære at tackle.
Din indsigt og de teknikker, du har delt med mig, har hjulpet mig til at få mere ro og klarhed i mit liv. Jeg er dybt imponeret over din dedikation til din uddannelse og din evne til at omsætte det, du lærer, til noget, der virkelig gør en forskel for andre. 
Din empati, din styrke og din passion for at hjælpe andre skinner igennem i alt, hvad du gør. Jeg er så taknemmelig for din hjælp og ser frem til at at se, hvordan du fortsætter med at inspirere og støtte mennesker på deres vej.
Tak for dig, og alt hvad du gør!

Sanne

Lisa er en fantastisk træner hun er lyttende, forstående og ved også hvornår du lige har brug for at hun træder i karakter og får dig til at gøre de ting du taler om du gerne vil gøre men ikke får gjort. Så der faktisk sker noget. Gør dig selv den tjeneste og begynd hos Lisa så vil dit liv forandre sig for altid.

Pia

Hej Lisa! 
Nu er jeg ved at være igennem mit forløb hos dig, og jeg kan kun anbefale dig som mental træner. Du er en fantastisk sparringspartner, og enorm god til at fange en lige der hvor man er i sit forløb. Du er meget god til at motivere og holde gejsten oppe, selv når det bliver lidt svært.
Jeg kan kun give dig mine uforbeholdne anbefalinger, og ved du kan hjælpe mange, hvis de giver dig muligheden. 
En ting mere er at du ikke hænger dig i tiden, hvis du mærker der er noget der lige skal have lidt ekstra opmærksomhed.

Joan

Er du klar til at investere i dig selv og forandre din fremtid?

1 til 1 samtaler

  • En-til-en samtaler
  • Special udvalgte værktøjer
  • Mulighed for motivationsopkald




4 måneders forløb

  • En-til-en samtaler
  • Special udvalgte værktøjer
  • Mulighed for motivationsopkald




6 måneders forløb

  • En-til-en samtaler
  • Special udvalgte værktøjer
  • Mulighed for motivationsopkald hver uge



Book en gratis samtale

 
 
 
 
 
 
Privatlivspolitik

OK